Adega de Borba

Vinen fra Adega de Borba er baseret på 300 leverandører, der tilsammen dyrker et areal på 2.000 hektar i Alentejo-regionen.
70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz.
Områdets geografi er nærmest perfekt til vinproduktion med dets varme somre og kolde, tørre vintre.
Således er næsten halvdelen af alle portugisiske kvalitetsvine fra Alentejo.

Adega de Borba blev etableret som kooperativ i 1955, som det første i Alentejo-regionen i det sydlige Portugal.
Dette projekt var fra starten et pionerprojekt.
Vinproduktion var ikke en vigtig del af områdets økonomi dengang, så man fik hjælp af organisationen “Junta Nacional do Vinho”, der stod for produktion og kvalitetskontrol i området.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag.
Hovederhvervet dengang var kornproduktion, og området var i folks bevidsthed kendt som hele Portugals kornkammer.

Der skulle gå næsten 30 år, inden forbrugerne fik øjnene op for vin fra Alentejo.
Store investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked.

Adresse

LARGO GAGO COUTINHO E SACADURA CABRAL 25
APARTADO 20
7151-913 BORBA
Portugal
www.adegaborba.pt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *