Forberedelse til DM i blindsmagning – USA

Forberedelse til DM i blindsmagning - USA

Lørdag 18. april var Vinparkens DM-hold samlet til smagning af vine fra USA.
Dette skulle have været den sidste øve-seance inden DM i blindsmagning søndag 26. april,
men som følge af Corona-krisen er DM blevet udskudt til søndag 23. august.
Selv denne nye dato kan man have sine tvivl om, da regeringen har forbudt store forsamlinger til udgangen af august.
Men nu må vi ser hvad der sker. Vi vil uanset udnytte ventetiden til at dygtiggøre os så godt vi kan.

Som man kunne forvente, var 6 ud af de 8 smagte vine fra Californien.
Men vi fik dog også smagt et par dejlige vine fra henholdsvis Washington og New York.
Vinene blev nydt til en dejlig hjemmelavet cæsarsalat efterfulgt af den nemme løsning, betående af rigelige mængder burgers m.m. fra McDonalds.

Næste DM øvesmagning bliver lørdag 2. maj, hvor vi skal smage vine fra Kina.